Klogsøndag, poetisksøndag, nysgerrigsøndag

Ehm. Ok. Hvordan var det nu. Vi skulle ... gå ... vi skulle vandre, stavre, flanere ... traske, liste... nej. Det er bare sådan her: søndag 6. oktober åbner vi igen dørene til Café Nick kl 14. Og hvad er bedre en Café Nick kl. 14? Det er Café Nick på en søndag kl 14. Det er når der lige opstår et helt særligt rum, hvor sætninger, sprog, sansninger og tænkninger stabler sig sammen i en stille susen. Det er vist sådan. Ihvertfald:

Kom søndag 6. oktober kl 14 på Café Nick.  Vi har inviteret forfatterne Amalie Smith, Peder Frederik Jensen og Morten Søndergaard til at læse fra deres skrift. Det er gratis og det er muligt at købe øl, kaffe, vand i baren. Det kan være der opstår et rum, hvor man må gå tanken ud. Det kan være at vi bare bliver helt vildt sindssyge for en kort bemærkning. Det kan i hvert fald være at vi kan sidde derinde i caféen og lytte.
Til arrangementet udkommer Nick #3 også og det er vist på sin plads at oplyse, at det er tilladt at ryge.

OK. Kom med! 

Peter-ClementKommentar