Bogfejring - Antologi 2008-2013

Det er med stor glæde, at vi kan melde, at dagen nærmer sig, hvor Antologi 2008-2013 udkommer.

Vi glæder os til at fejre Antologi 2008-2013, en antologi over ny dansk dramatik med otte hele stykker fra de vigtigste dramatikere i Danmark lige nu: Christian Lollike, Caroline Cecilie Malling, Lærke Sanderhoff, Fix & Foxy, Kamilla Wargo Brekling, Joan Rang Christensen, Nielsen / The Nielsen Movement og Line Mørkeby. Bogen er redigeret af Tanja Diers og Helle Eeg og med introduktion af dramaturg Solveig Gade samt efterord ved litterat Mikkel Krause Frantzen.

Antologien har allerede ligget og gæret hos pressen, og vi har fundet tid til at arrangere en lille markering med noget vin, åndfuld samtale og netværket.

Det sker på kunsthal Charlottenborg onsdag den 11. klokken 17-19, og det vil glæde os meget, hvis du på trods af dette relativt korte varsel kunne finde tid til at komme forbi og sige goddag, samle bogen op og vende de vigtige ting. Først og fremmest dramaets status, selvfølgelig.

2015-01-30-12.19.31.jpg

Tag gerne gæster med til markeringen, de vil som dig kunne anskaffe sig eksemplarer til reduceret pris.

Med masser af love
Kronstork plus Forlaget drama

En grundlæggende kronstork takker af

En grundlæggende kronstork takker af: Udskiftning på Team Kronstork.

Helle Eeg, der var med tll at stifte forlaget tilbage i 2010, da vi fandt på at lave en antologi for den seje generation og derfor også måtte lave et forlag, forlader storken. Det er meget ærgeligt, men jeg vil godt benytte lejligheden til at takke Helle her helt officielt. For det store arbejde hun har lagt for at bygge forlaget op til, hvad det er i dag. For at være en så fantastisk sparringspartner. For de gode bøger hun har redigeret (og ikke mindst det enorme arbejde, som den kommende antologi over ny dansk dramatik har givet. og som Helle har været styrmand på): TAK!

I denne nødens stund er Slagtryks Erik Scherz Andersen trådt til, og har tilbudt at lave den benhårde økonomistyring, hvilket er en helt afgørende hjælp, når det resterende hold er væsentlige rodehoveder - og hurtigt ville drukne i kaos på egen hånd: Erik er en af litteraturens store helte, utrættelig, idealistisk og dygtig.

Efterårets fem numre af Slagtryk

Slagtryk har i efteråret udgivet nummer 36, 37, 38, 39 og 40, der indeholder alle indeholder ca. 25 siders digte, kortprosa samt enkelte hybridbidrag. Du kan downloade alle tidligere numre i PDF og følg endelig med igen, når Slagtryk publicere nye bidrag fra februar 2015. 

August:
Anne Katrine Bagai, Steffen Baunbæk, Christian de Groot-Poulsen, Anton Holten Nielsen, Dea Sofie Kudsk, Jonas Reppel og Iben Fog Staal.

September:
Stine Bork Kristensen, Elisabeth Broeng Jørgensen, Poul Høllund Jensen, Ine Sunde Lavik, Sofie Diemer Leonhardt, Tina My Ljørring Pedersen og Eva Aagaard.

Oktober:
Anne Katrine Bagai, Hellen Gade, Ida Monrad Graunbøl, Rune Kjær Rasmussen, Jeppe Mørch, Yvonne Neseth Eriksen, Jonas Okholm Jensen og Line Toftsø.

November: 
Rasmus Varnich Blumensaat, Poul Lynggaard Damgaard, Søren Mikael Kristensen, Eva Maria Lund Nielsen, Nicolaj Stochholm og Christoffer Winther Bjerregaard.

December: 
Emil Grarup, Ida Monrad Graunbøl, Victor Boy Lindholm, Ingrid Nymo, Ida Routhe, Monia Sander, Bjarne Skov og Sebastian Jezewski Sommer.

Idag er der guldregn over byen

Hej venner

Vi udgiver GULD af Victor Boy Lindholm idag, og det fejrer vi i Politikens Boghal (14.11.14) kl 16-19. Der vil være vin og der vil være oplæsning og der vil være sprøde chips og gyldne smil. Så smid lige din krop forbi og lykønsk og hæng og hyl til det runger i dine knogler. Der vil bl.a. være oplæsning ved Niels Henning Falk Jensby og Oskar Sjøgren plus selvfølgelig Victor Boy Lindholm.

Og hvad mere? 

Victor Boy Lindholm skriver bl.a.: 

 

tillykke med de her dage

hvor du siger ikke flere paraplydrinks

ikke flere paraplydrinks 

hvor vi siger ikke flere paraplydrinks

vi tager sol på den græske sandstrand

du drikker pina colada

jeg er solbrun med en sprød bøllehat

ingen ved hvor vred jeg er indeni

i min fit body findes ilden

mountain dew flasken

helt grøn og syg

gul og gylden

som suhken i yemen

ingen ved hvor solbrun jeg er indeni

du siger ikke flere paraplydrinks

det startede på en stol

under sommeren 

nu på stranden med mine paraplydrinks

stranden hvor jeg er alene med mine stemmer

med håbet der glitrer som hvidguld i mine øjne

når søen flyder over med letmælk

der glider lydløst ned i min solbrune krop

søen af økologisk letmælk

der er det græske øhav

venter jeg på stemningen

i den her digtsamling

der gerne skulle være

no matter what i do all i think about is you

 

X anmeldt

Vi er en glad redaktion for tiden. Henrik Kabells debutbog X er anmeldt i Nordjyske til seks stjerner. Chrstsian Stokbro skriver blandt andet i anmeldelsen: 

"Kabell trækker tæppet væk under vores selvtilfredshed, og det er forfriskende."

"Det er benhårdt sprog fyldt til renden med en bitter ærlighed, et Holbergsk spejl til enhver at dykke ned i."

og slutter af med følgende:

"Kabells associative forskydninger bærer teksten (og dens indignation) frem med en kraftfuldhed, man sjældent har set i dansk litteratur."

 

Yeah!