Tag Archive for 'Gyldendal'

Pressemeddelelse: Kronstork indgår samarbejdsaftale med Gyldendal.

Kronstork har indgået en samarbejdsaftale med Gyldendal.

I første omgang indebærer aftalen, at Gyldendal yder finansiel støtte til Kronstork. Til gengæld overtager Gyldendal rettighederne til Kronstorks udgivelser efter første oplag, samt til Kronstorknavnen og logoet. På den lidt længere bane er det planen, at Kronstork skal blive et ligeværdigt medlem af Gyldendalfamilien. “Vi har set et stort potentiale i Forlaget Kronstork, nu hjælper vi dem til at modne, så vi kan plukke dem”, siger Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, som desuden påpeger det lille forlags evne til at arbejde gratis, hvilket gør ellers urentable bøger økonomisk sunde. Aftalen indebærer herudover, at Gyldendals lyrikdebutanter, fremover først skal udkomme på Kronstork, hvorefter det skal vurderes om de kan debutere rigtigt hos Gyldendal. “Jeg er rigtig glad for aftalen, der giver os mulighed for at indfri Kronstorkens potentiale, og så er der også overskud til at købe Borgens gamle villa i Valby, vi er allerede ved at stable en ordentlig digterfest derude på banen”, udtaler redaktør Helle Eeg.