Sternbergs Stenalderdigte er blevet flot modtaget, der hvor den er blevet modtaget. Desværre har de store aviser åbenbart vurderet den for skæv, men det er jo primært synd for deres læsere, der åbenbart er lidt for lige. Anyways.
Mathies Aarhus hos Litteraturnu.dk læser den hurtigst fem gange, og konkluderer så:
Sternberg behersker den enkle, selvfølgelige stil – den man ikke studser over – samtidig med at han formår at inkorporere små vækkelsesøjeblikke. Punchlines, kunne man kalde dem. Det er god underholdning, men ikke kun sjov og ballade, for gennem digtenes italesættelse af en anden og alternativ verden opstår en civilisationskritik, som er reel og tankevækkende
Christian Stokbro fra Nordjyske er under overskriften Charmerende enkelhed en smule skeptisk overfor det nedbarberede sprog, men ender som glad:
Sternberg skriver enkelt, næsten for enkelt, og sprogligt er der på den ene side ikke meget at komme efter, ikke meget energi, men på den anden er det altså denne enkelhed, der uundgåeligt charmerer denne læser.
Lars Bukdahl ser i Weekendavisen (uden link) didaktisk potentiale:
Stenalderdigte er i al benet beskedenhed en voldsomt unik og forunderligt vellykket digtbog; hvornår har man ellers mulighed for at anbefale eksperimentel undergrundspoesi til folkeskolens historieundervisning?
Kronstorken kan kun være enig.
Nye kommentarer