Alexandra Moltke
Drama, performance, aktivisme & ritual
Foto: Sofie Amalie Klougart
Dramatik og ritual
Alexandra Moltke (f. 1988) er en produktiv dramatiker, performer og forfatter. Hun skriver i en tro på og vilje til “at forandre et kedeligt, brutalt og forældet samfund”.
Hendes tre udgivelser på Kronstork - Paradisi Gloria (2026), Falder for min hånd (2021) og Stykker om magt (Bibliotek Bayou, 2021) - er kun et udsnit af hendes kreative virke. Alexandra Moltke arbejder performativt og har et stort antal dramatiske opsætninger bag sig.
Ud over de tre titler udgivet på Kronstork, har hun også skrevet Animal, der udkom på Forlaget Gladiator i 2022 og senest Beate & Branden, der udkom på Gad i 2026.
Udkom 18. september 2026.
Paradisi Gloria er en dragende smuk science fiction-roman, frit gendigtet efter Harry Martinsons Aniara. Den er en lignelse, en påmindelse, et varsel.
Weekendavisen skriver:
“Læs en for cool og for vild science fiction-roman!” .. "Alexandra Moltke demonstrerer viltert og visionært, hvordan science fiction er den eneste reelt socialrealistiske litterære genre, vi har"
Politiken skriver:
“Der er talrige smukke, foruroligende scener. (..) Men frem for alt er værket godt konciperet og komponeret.
”Paradisi Gloria” er meget stramt og præcist udtænkt, næsten konceptuel, og yderst tight i sin verdensopbygning og i sit plot.”
Citat fra bagsiden af udgivelsen:
"På vej ned til min robe og køen, der støt og roligt vokser, vælter et hold af piloter gennem de violette gange, farer af sted. Deres ansigter er hvide, deres øjne sorte, de kaster sig ind i baren, bestiller vældige stærke drikke, tømmer i stilhed. Indtil de begynder at synge og grine med deres firkantede mange tænder. Dog ikke Isagel, den høje sorthårede pilot, hun ryster overalt."
Alexandra Moltke er forfatter og dramatiker og har tidligere udgivet Beate & Branden (Børne/ungdomsroman, 2026), Animal (Roman, 2022), Falder for din hånd (Drejebog, 2021) og Stykker om magt (Drama, 2021).