Udkom 10.04. april 2026

Til 2040 kortlægger en apokalyptisk verden hvor arterne uddør eller allerede er uddøde, og hvor mennesket famler efter sig selv, på grænsen til undergang. Digtene svæver både filmisk over vandene og kommer helt tæt på kroppen der står i brusekabinen eller får en VR-maske spændt på hovedet. Grahams poesi er en mesterlig behandling af vores tids mest presserende spørgsmål: om klimakollaps, om vores kropslige bevidsthed, og om forholdet mellem denne bevidsthed, natur, teknologi og sprog.

Jorie Graham (f. 1950) er en af de største nulevende amerikanske digtere i dag. Hun vandt Pulitzerprisen for The Dream of the Unified Field i 1996, og To 2040 var finalist til samme i 2024.

Digtsamlingen er oversat af Merete Enggaard Jakobsen.

Udkom 03.10. 2025.

Blodbølge er Andreas Eckhardt-Læssøe danske oversættelse af Ariana Reines “Wave of Blood” fra 2024.

I oktober 2023 er den amerikanske digter Ariana Reines på oplæsningsturné i Europa. Som så mange andre er hun limet til sin telefon og følger med i grusomhederne i Gaza. Krigen får hende til at tænke på hendes nyligt afdøde mor, som var jøde og hendes far, som hun afskyr. Bogen er et eksperiment udi at åbne sit hjerte på skrift, det er digte og dagbogsnotater og transskriptioner af små foredrag fra hendes turné. En akut og følelsesmæssig voldsom skrift, der er lige dele kropsligt og spirituelt forankret.

Information skriver:
"Den blodbølge, der skyller ind over verden og læseren i værket, er altså ikke bare udryddelsens blod, de mange børnelig, der gang på gang dukker op på telefonskærme i teksterne, men også det blod, der løber fra digterjegets kvindekrop. Både menstruationen og livmoderen bliver i Reines’ værk en måde at tilgå skriften."
(…) “grundlæggende er Ariana Reines’ skrift frygtløs og beundringsværdig.“

Andreas Eckhardt-Læssøe har tidligere oversat digtsamlingen Coeur de lion (Kronstork 2015). Og blandt andet Eileen Myles Chelsea Girls (2020), Anne Boyer “Ikke at dø” (OVO Press, 2022), og blev præmieret for oversættelsen af Den arabiske apokalypse af Etel Adnan (OVO Press 2024).

Udgivelsen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond. Foto på omslag ved Birk Thomassen.

Udkom 18. august 2023

Patrizia Cavalli skriver digte om hverdagen, selvet, kroppen, katte, byen, kærligheden. Det er underfundige, sensuelle, karismatiske digte, de er fulde af ømhed, sårbarhed og selvironi.
Dette udvalg rummer de bedste digte fra hendes debut i 1974 og til den sidste digtsamling der udkom i 2020. Det er første gang Patrizia Cavalli udgives på dansk.

Politiken❤️❤️❤️❤️❤️
”(…) jeg er blevet lidt forelsket. I digtenes stemme, klog og flirtende. Og i den person, jeg får indtryk af ved at læse om hende (...) overordnet forekommer oversættelsen mig at have indfanget Cavallis helt særlige tone: på én gang kropslig og vittig, forelsket og ironisk, højstemt og hverdagsagtig, pointeret og vævende, omhyggelig og nonchalant.”

Patrizia Cavalli (1947-2022) er italiensk digter og har udgivet flere digtsamlinger, radiostykker og en enkelt novellesamling.

Kirsten Nørgaard Cesareo har udvalgt og oversat.

Udkom 28.10.22

Nyere Svensk Poesi indeholder bidrag fra otte forfattere, udgivet i årene 2017-2021. De er oversat af Sabitha Söderholm, Eva Obelitz Rode, Asta Broe Borch og Deniz Kiy.

Burcu Sahin
Agnes Ivarsson
Bella Batistini
Felicia Mulinari
Erik Lindman Mata
Hanna Rajs
Judith Kiros
Agnes Gerner

”For at give et dybere kendskab til de forfattere, vi har udvalgt til antologien, har vi valgt at prioritere længere uddrag frem for mange bidrag. Det, håber vi, kan give anledning til at lære forfatterne og de udvalgte værker bedre at kende og – forhåbentlig – lysten til at udforske svensk poesi yderligere”
- fra oversættergruppens forord.

Udkom 27. maj 2022

"alt som findes fortjener et spejl"

Elis Monteverde Burrau [f. 1992] har udgivet flere digtsamlinger og romaner. Med "6. juni og solen" vender Burrau tilbage til poesien og indtager positionen som klovn og trubadur.

Pressen skrev blandt andet:
”Det är fulländad poesi, eftersom dikten är sin egen varelse, med de inre organen humor, musikalitet, aggression, uppgivenhet och en sorts pervers fröjd över tanken på allsmäktig lemlästning.” - EXPRESSEN

Prisbelønnet kultudgivelse af Richard Siken fra 2005 oversat til dansk af Cecilie Lolk Hjort.

”Knald” er inspireret af hans kærestes død og Sikens stil er bevæget og bevægende, på én gang drømmende og brat opvågnet. Digtsamlingen handler om (homo)seksualitet, (selv)destruktion, forelskelse og kærlighed.

Knald var vinder af "Yale Younger Poets prize" udvalgt af Louise Glück (Nobelprisvinder 2020) og var også finalist i blandt andet National Book Critics Circle Award og the Lambda Literary Award.

Politiken skrev:
”Bogen er lidt som en roadmovie, en slags energisk Americana, Walt Whitman på speed, hvor man kommer forbi rastepladser og restauranter og alt det andet inventar, der hører sig til.”

Det hvide kort stiller det væsentlige spørgsmål: Kan det amerikanske samfund udvikle sig, hvis hvidhed forbliver usynlig?

 Stykket består af to scener og åbner med et middagsselskab for den kommende kunstner Charlotte hos det indflydelsesrige par, Virginia og Charles. Deres samtale om kunst og repræsentation af race i kunsten bevæger sig truende mod at ødelægge Virginia og Charles' ”gode” intentioner. Et år senere møder vi Charlotte og Charles i stykkets anden scene. Deres konfrontation i kunstnerens studio, rejser spørgsmålet om og hvem der har noget på spil i forhold til, hvad der rent faktisk bliver vist frem på galleriet. 

Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet seks digtsamlinger, tre skuespil, flere essays og står bag flere antologier.  Hun har modtaget en række markante priser for sit virke. Det hvide kort havde premiere i februar 2018 på ArtsEmerson/Amarican Repertory Theatre.

”Det ligger i teaterets natur at være et rum skabt for og af møder. At skrive Det hvide kort var en måde at afprøve en tænkt samtale om race og racisme mellem fremmede. Middagsselskabet som social ramme for udveksling af både rum og synspunkter i en hvid families hjem virkede som et gavmildt, og alligevel ikke helt neutralt, sted.”

— Claudia Rankine, fra forordet til Det hvide kort

 Det hvide kort er første udgivelse i det vi på forlaget Kronstork har valgt at kalde Bibliotek Bayou. Her vil vi fremover udgive markante tekster fra rundt omkring i verden såvel som fra andedammen skrevet til scenen. Som altid er vi optaget af tekster, der på den ene eller anden måde har et mellemværende med den verden vi lever i. Lige nu.

Lad mig ikke være ensom er et eksperimenterende værk, der sammenstiller poesi, anekdoter, essayistik, citater og still-billeder i en undersøgelse af ensomhed.

Værket er en konfrontation med den vestlige kultur lige efter 9/11, gennemvædet af krig, systematisk racerelateret vold, medicinforbrug, terror og et passiviserende fjernsyn der aldrig lader ingen alene. Tilstanden er politisk deprimeret. Frelsen er den komplekse tanke, at række hånden ud eller frem i et håndtryk, et digt.

Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet fem digtsamlinger, to skuespil, flere essays og står bag flere antologier.

Lad mig ikke være ensom er en undersøgelse af forskellige former for strukturel vold, en undersøgelse der fortsættes i Statsborger. Begge bøger bærer undertitlen Et amerikansk digt og er udkommet på Kronstork.

Lad mig ikke være ensom er oversat af Liv Nimand Duvå

Statsborger er en reaktion på en virkelighed, hvor racisme udspiller sig i hverdagen og for åben skærm – ubevidst og bevidst, i strukturel og institutionaliseret form. 

Værket består af digte, reproduktioner, kommentarer, essayistik, malerier, tegninger, skulpturer og skærmbilleder.  

Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet fem digtsamlinger, to skuespil, flere essays og står bag flere antologier.  Med det selvstændige værk Statsborger bygger Rankine videre på den undersøgelse af forskellige former for strukturel vold, hun påbegyndte i Lad mig ikke være ensom fra 2004. Begge bøger bærer undertitlen Et amerikansk digt og er udkommet på Kronstork. 

Statsborger har vundet en lang række priser og var blandt andet nomineret til en National Book Award.

Statsborger er oversat af Victor Boy Lindolm og Benjamin Nehammer.

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev far

Jonas Rasmussens (f. 1975) debutdigtsamling far-mor-barn handler om at blive forældre. Det er en konceptuel bog, der gennem sine nøgterne beskrivelse skaber et rum, hvor vi kan starte en samtale om alle de svære følelser, man kan føle som forælder. Mangel på kontrol, følelsen af frygt, aggression og dårlig samvittighed, er nogle af de følelser, som Rasmussen med far-mor-barn giver indblik i.

Bogen er oversat af Kamilla Löfström.

Kærlighedsdigt til et tabt du, med meget sex og mange referencer til litteratur.

Coeur de Lion blev originalt selvudgivet i 2007, men er allerede genoptrykt mange gange - og har haft ikke ringe indflydelse på nyere digtning. For første gang på dansk!

"Linjer der giver mig lyst til at have sex på månen" - Thurston Moore

Coeur de Lion er oversat fra amerikansk af Andreas Amdy Eckhardt-Læssøe.

Mira Gonzalez’ (f. 1992) debutdigtsamling jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen handler om de små og store følelser, om hvad forskellen er på at være en selvstændig og en ensom person. Men især handler den også om hvordan disse følelser opstår i en verden (eller i en person), der både indeholder piller, porno, klimabevidsthed, små saltede snacks, barndomsminder om forladte bamser og bygninger og intime akavede øjeblikke på bagsæder af biler.

Det er digte om kærlighed, tilfældig sex, stoffer og mismod, der ærligt, længelsfuldt og præcist optegner en afstand til det succesfulde normale liv.

“samlingens konstellation af glimt og splinter fra en sønderbombet, smertebedøvet ungdomseksistens i nutidens Los Angeles er allerede i sig selv resultatet af en stor styrke, styrken til at skrive om det hele, hele den store grimme pakke.”

— Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken

”Mira Gonzalez’ bog bringer den eksperimenterende poesi ind i internetalderen med mørke, distinkt kvindelige riffs om ambition, depression og kærlighed” – Lena Dunham i the Guardian.

Digtsamlingen er oversat af Caspar Eric og udkom i 2015. Den er desværre udsolgt fra forlaget.