Tørklædet og puden

169,00 kr.

Udkom 16.01.2026

I essaysamlingen Tørklædet & puden undersøger Tom Silkeberg, hvad det vil sige at skrive dramatik i det 21. århundrede. Ved at sætte sin egen praksis i spil med blandt andet Sofokles tragediefragmenter, Jair Bolsonaros politiske taler, Elfriede Jelineks kolofontekster, Jagos bedrageriske hadsprog og en række nutidige teaterforestillinger, fordyber Silkeberg sig i alt fra montageteknikkens kritiske potentiale til replikkens adresse og dramatikkens forhold til vejrets magter.

Tørklædet & puden er en indføring i dramatikkens grundbegreber, -problemer og centrale tekster, og er samtidig en refleksion over teaterets væsen. Formen er åben essayistisk, så læseren inviteres til at tænke med. Tørklædet & puden henvender sig til alle med interesse for teatret – som engageret publikum, studerende eller professionelt virkende i feltet.

Information skriver:
"Den vildeste gave" & "Tom Silkebergs teaterbog er en sjældenhed. En flimrende, vidende, overvældende, kakofonisk og nærmest overbegavet bog."

Peripeti skriver:
Tom Silkebergs Tørklædet og puden er en poetik med de fineste betragtninger over dramatikken i kunsten, i tænkningen, i politikken og i samfundet – lige til at blive klog af.

Interview i Weekendavisen:
Tom Silkeberg var interviewet i Weekendavisen, hvor han talte om sprog, modsprog, ironi og tvetydig tale, som hersker i den postfaktuelle tid der er hinsides løgn og sandhed. Undervejs sammenfatter intervieweren Amalie Langballe, at det for Silkeberg drejer sig om udfordringen ved "at tale på et sprog skændet af ambivalens, til et publikum med en udfordret opmærksomhed, i en tid præget af lige dele uro og apati."

Tom Silkeberg (f. 1989) er dramaturg og dramatiker. Hans værker er blevet opført på en række teatre i Europa. Til Betty Nansen har han skrevet sceneteksten til de kritikerroste forestillinger Animal Farm, Iliaden, og nu senest Kejseren af Portugalien. Han er siden 2021 også dramaturg på Betty Nansen Teatret.