Ingrid Nymo
“Overlegen sproglig præcision og befriende, legende lethed“
Ingrid Nymo (f. 1992) debuterede med Kloster til flotte anmeldelser i Information, Politiken, Kr. Dagblad, Litteratursiden, Standart og hos flere bloggere.
Hun har optrådt på Louisiana Literature 2022, Søhøjlandets Litteraturfestival 2022 og flere andre steder. Hun har været i radioen hos Skønlitteratur på P1 og lyt også afsnittet hos Mon Amie Complexe.
Et uddrag af hendes kommende roman findes i antologien PROSA 202122 som vi udgav tilbage i foråret 2021.
I 2024 var Ingrid Nymo aktuel med en ny roman. Den røde hane er blevet lovprist i Information (“en sanselig roman, både i landskabets og vejrligets storskala og i de våde, klæbrige og slimede spor, personerne trækker efter sig“), Weekendavisen (“Det, der adskiller Den røde hane fra resten af den danske samtidslitteratur, er dens skala og dens sprog.“) og i tidskrifter/blogs. Den var blandt de seks nominerede til DR Romanprisen 2025.
Udkom 12. juni
Humbabas hoved beskriver en uforklarelig tristhed og en længsel efter at komme ud af sit eget hoved.
Over fem dele tager digtsamlingen os fra Århus og ud i naturen og ind i det mytologiske. Undervejs kommer vi med ind i den mytologiske cedertræsskov. Skoven vogtes af monsteret Humbaba, som sagnheltene Gilgamesh og Enkido tager ud for at dræbe.
Det er en digtsamling fuld af sprog og indsigt – og den rummer en poetisk sandfærdig sandfærdighed og karakteristisk billeddannelse, som vi også har set i Nymos prosa.
Weekendavisen skriver:
"Poesi, der er fed for sin egen skyld, talentfuldt sprudlende af glæde over at bruge sproget, herunder ikke mindst billedsproget, til skønt at løfte og diverterende komplicere eksistensen – men også lige noget 3.000 år gammel mytologi."
Ingrid Nymo (f. 1992) har tidligere udgivet Kloster, der blev shortlistet til debutantprisen og Den røde hane de var nomineret til DR Romanprisen. Hun har tidligere udgivet digte i Slagtryk og Hvedekorn.