Ny forlægger / redaktør

Foto ( c ) Frej Rosenstjerne på Lille Bogdag 2025

Kronstork har i en række år været drevet af trekløveret Peter-Clement Woetmann, Lars-Emil Woetmann og Erik Scherz Andersen. I efteråret 2025 har Frida Pihl været praktikant og fra årsskiftet indtræder hun i kredsen af forlæggere / redaktører.
Frida Pihl er uddannet fra Biskops Arnö Författarskola og læser Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun er digter og en del af digtkollektivet Liden Kirsten.

Frida Pihl sætter her et par ord om hvilken litteratur hun synes om:

"Jeg synes litteratur er vildest, når den er kritisk og forførende. Jeg nyder allermest at læse værker, der er insisterende i deres agenda, men samtidig også insisterer på at være smukke, sensible og famlende. At læse er, for mig, en portal ind til nye følelser. Skriften er for mig et sted, hvor jeg søger forbindelser, et sted, hvorigennem jeg prøver at forstå verden omkring mig og inden i mig. Jeg vil gerne opsluges og sidde tilbage med en følelse af, at noget inden i er faldet på plads eller har forskudt sig. Jeg læser med maven og hjertet og har det nørdet over sproget. For tiden synes jeg, at svulstige og gotiske tekster er fantastiske, men jeg er generelt til fals for helt små digte og alt, der dufter godt og ting, der får mig til at fnise."

Forrige
Forrige

Oplæsninger i foråret

Næste
Næste

Bukdahls Bet nominering