Thykier og Vitved Jeppesen anmeldt i Standart

MAN NEJER af FRIDA ELISABETH VITVED JEPPESEN er kommet i 2. oplag og før sommer kom Standart med en fin anmeldelse, hvor de blandt andet skrev, at Fridas debutroman "er en bog, som har bade en oprigtigt dybfølt og en udtalt gakket og legesyg side, og som evner ikke bare at fremkalde begge disse temperamenter, men også at få dem til at spille fint og velklingende sammen."

Anmelder Emilie Bessing fortsætter:
"Det sjældne er også, at det er en roman om at have knas i dynamikkerne og vinflasker i families baggage, men hvis grundstemning ikke er knugende eller faretruende. Hvor alt dette betragtes og undersøges nænsomt, omsorgsfuldt og - ikke mindst - i fælles samtale. Ærligt talt forfriskende at læse en roman om en familie, der faktisk taler sammen."

[Køb bogen]


LIVSTEGN af MIKKEL THYKIER er ligeledes anmeldt i Standart 2026/2, men det er mildest talt en mærkelig omgang. Anmelderen sporer sig ind på emnet:

"Bogens fyldige stof om Palæstina-Israel er velturneret i de udelukkende replikstyrede persontegninger. Et tankevækkende litterært indspil i debatten om et vanskeligt og konfliktfyldt emne."

... men falder så i staver over manglende vejledning i brugen af heksagrammet på titelbladet. Anmelderen kommer ellers tæt på, da han efter at have peget på den som "Bethlehemstjernen, Davidsstjernen og/ eller Jødestjernen" fortsætter ved at henvise til at "Heksagrammet optræder [...] herunder i arabiske, kristne og indiske kulturer og blandt frimurere og tyske ølbryggere".

Men lader det ikke ligge og er helt ængstelig om hvordan bogen kan tolkes. Og vi må derfor spørge, om det virkelig er problematisk, at Thykier "smider det på bordet for så at lade læseren ligge og rode med dem efter eget forgodtbefindende" - fordi det er heksagrammet og Israel / Palestina - vil I ikke helst tænke selv?

Efter sit forbehold er konklusionen

"Når alt kommer til alt, må vi vist konkludere, at det er en tidssvarende og godt tænkt bog, Thykier har begået".

Pyha ;-) Vi siger tak for anbefalingen og synes ikke at man skal være bange for om heksegrammet i starten af bogen gør, at bogen skulle hælde til en part i konflikten; det er hvad der sker i bogen eller konflikten i sig selv vi skal tale om, og skønlitteratur som Thykiers giver os - som anden verdenslitteratur - et blik og ord, som vi måske ikke selv kunne bringe til bordet?

[Køb bogen her på kronstork.dk]

Tidsskriftet Standart udkommer fysisk 4 gange årligt.

Næste
Næste

Bøger i pressen i juni