Erik Scherz Andersen Erik Scherz Andersen

Bøger i pressen, april 26

Nye bøger og bøger fra efteråret dukker op i spalterne rundt omkring i dagspressen og tidsskrifterne.

Der er en lang fyldestgørende, kontekstuel anmeldelse af Tom Silkebergs Tørklædet & puden i tidsskriftet Peripeti.
Laura Luise Schultz indleder med ordene “Tom Silkebergs Tørklædet og puden er en poetik med de fineste betragtninger over dramatikken i kunsten, i tænkningen, i politikken og i samfundet – lige til at blive klog af.“

Peter-Clement Woetmanns Lysninger er anmeldt i Standart #1, 2026.
De læser godt og konkluderer blandt andet "udført med præcision og mesterskab."

Senest har Mirian Due som Ugens forfatter besvaret 20 spørgsmål til Weekendavisen her ugen før udgivelsen af Et menneske som Eva. Det sidste spørgsmål lyder:

Weekendavisen:
Din novellesamling "Et menneske som Eva" består af 27 portrætter af kvinder i alle aldre og fra mange samfundslag. Gennemgående er den enkeltes bøvlede forhold til fællesskabet. Kan du uddybe det?

Mirian Due:
Den måde, personerne næsten-møder hinanden på, har været en drivkraft for mig i min skrivning. Jeg tror det har optaget mig, fordi jeg ser og hører folk mangle fællesskaber og forbindelser, og at de relationer, de har inden for rækkevidde, er så porøse, at de næsten ikke klarer berøring. Et eksempel: For mennesker, der lige har født, kan det akutte behov for en kreds af andre kollidere med den måde, fællesskaber er blevet optimeret og digitaliseret på. Jeg tror mange af karaktererne i mine noveller søger efter samvær, hvori man kan røre ved hinanden, og hvor tiden sammen ikke udmåles i forhold til afkastet.

Læs mere
Erik Scherz Andersen Erik Scherz Andersen

“Lysninger” præmieret

Statens Kunstfond har torsdag den 12.11.2025 præmieret otte værker, heriblandt digtsamlingen “Lysninger” af Peter-Clement Woetmann.
Kunstfondens motivering lyder:

Peter-Clement Woetmann - foto krediteres Claus Handberg

“Med "Lysninger" har Peter-Clement Woetmann skrevet et lavmælt og præcist værk om det stille livs skønhed og sorg. I en afdæmpet, rytmisk og sanselig tone kredser digtene om naturen, hverdagen og tiden, der går - og gør det med en enkelthed, der rummer både melankoli og mild humor.

Woetmann skriver i et sprog, hvor det små og udramatiske løftes frem som betydningsfuldt. Mellem billeder af kyst, vind og hjemvej anes en dyb erkendelse af livets foranderlighed. "Lysninger" er en stille, lysende bog, hvor sproget selv synes at ånde. Et værk, der minder os om, at poesien ikke altid skal råbe for at blive hørt.“

Hurra!

Læs mere
Erik Scherz Andersen Erik Scherz Andersen

Kommende arrangementer

Mød Kronstork ude i verden. Vi holder receptioner for vores nye udgivelser, kommer til Lille bogdag for 11. år i træk og afholder vores arrangement i Huset i Magstræde. Gratis adgang til det hele - kom og oplev litteraturen.



08.08. Reception

på VIN OG VINYL for Sol af Ida Routhe. Glæd jer til at høre oplæsninger fra Carsten Theedes blafferdigte og Bue P. Peitersens Kagemand - og så selvfølgelig en smagsprøve på Sol! Der er også vin og hval-merch. Alle er velkommen.


15.08. Reception

i Vinter Forlags lokaler for Ekstatika af Thomas Krogsbøl.


20.-21.09. Lille Bogdag

med oplæsning af blandt andet Anders Rishøj, Bue P. Peitersen og Torben Munksgaard.

Mød os på Danmarks Designmuseum sammen med andre skønne mikroforlag.


03.10. Kronstork i Huset

i Magstræde (Kbh). Den halvårlige oplæsningsrække af aktuelle udgivelser og en-to gæster.

Ida Routhe, Thomas Krogsbøl, Anders Rishøj, Peter-Clement Woetmann, Lee Langvad samt Andreas Eckhardt-Læssøe, der læser fra sin oversættelse af Ariana Reines.

Læs mere