Foto (c) Rumle Skafte
Mit indre pompeii var Kronstorks anden udgivelse. Det var inden Peter trådte ind i forlaget. Og inden da var han debuteret med Heldigvis er skoven blevet væk på Borgen (2005) og sidenhen har han udgivet poesi og dramatik på Forlaget Arena.
Lysninger er titlen på Peter-Clement Woetmanns kommende udgivelse og den udkommer i efteråret 2025.
Woetmann/Almholt er et nyt samarbejde mellem digter og dramatiker Peter-Clement Woetmann og musiker Mikkel Almholt.
Sammen har de lavet et album, der spænder sig ud mellem det oplæste digt og modulerede klange fra en form for klaver. Albummet kredser om krigene, om de flygtende og om alle os, der er trygge i verden. Eller musikken og ordene synker sammen i det der punkt, hvor samtidens krise får klang eller klangen bliver fanget af den her verden som synker fra krise til krise..
Mikkel Almholt er musiker. Hans musik er en form for lyd-mobiler i rummet, der drejer og drejer ind i sig selv. Han er også kendt under kunstnernavnet Ghost Flute & Dice.
Peter-Clement Woetmann er digter, dramatiker og en del af forlaget Kronstork. Han er optaget af, hvordan skriften/ poesien kan arbejde med krigen og kriserne og samtidig længes mod valsetaktens gamle skønhed.
Tilsammen mødes de på dette album bestående af tæpper af ord, som står og slår til klaverets modulerede klange. Ny poesi. Ny musik. Ny afgrund.
Tredje oplag (gult omslag) er landet og kan købes i boghandlere i hele landet.
Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly.
Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op.
Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.
Nu i andet oplag.
"For et kort øjeblik står digteren igen frem som et nationalt fyrtårn i et land styret af politisk opportunisme og kynisme."★★★★★★, Nordjyske
"Med Bag bakkerne, kysten har den spirende danske litteratur om det nye årtusindes migrationsstrømme fået sin første milepæl. En smuk, hård og vigtig bog. " ★★★★★, JP
"Mens vi er trygge, er der andre, der er ved at drukne et sted i Middelhavet. De er lige så meget til stede i deres kroppe, som vi er. Men vi er ikke dem" Information
Peter-Clement Woetmann skriver i sin anden regulære udgivelse, Mit indre Pompeii, røven ud af bukserne på sig selv. Hvor debuten, Heldigvis er skoven blevet væk, uden bekymringer var en digtsamling, så er Mit indre Pompeiis komposition fri. Det giver plads til en lang række teksttyper: digte, notater, fragmenter. En kredsen om det, det handler om, skriften og livet viklet ind i hinanden.
Der er en tøvende bevægelse i de ustabile digte eller digtfragmenter, en usikkerhed til forskel fra debutens kække overlegenhed. Der ligger en labyrint i en ruin et sted, sproget viser vej. Der er en barndom, en kærlighed og en frygt for at fejle, som samtidig er en ambition, en protest mod et fejlfrit samfund, der kun giver plads til perfekte liv og smukke digtere.
Udkom 27.09. 2025
Ny digtsamling fra Peter-Clement Woetmann - fuld af sorg, natur og menneske.
Fra bagsiden af digtsamlingen:
Det er så let at sige noget forkert
som om nogen er død.
Nogen døde et eller andet sted:
En hånd og mellem dens fingre solen.
Eller bare græsset
grønt til alle sider. Eller bare hvid bomuld
sengens metalrør det hvide gardin
de andre patienter på stuen – hvad skete med dem?
Dagen er gennemsigtig, en frysepose uden indhold.
Jeg skriver datoen på posen. Jeg skriver: Frikadeller.
Og fylder den. Og putter den i fryseren.
Så kan den ligge derinde i mørket.
Det er bare det. Det der er. Og det der ikke er.
Solen på altanen. Vande planterne. Støvsuge.
Ingen døde i dag. Vi drikker vand til maden.
Statens Kunstfond, motivering i forbindelse med præmiering:
"Lysninger" er en stille, lysende bog, hvor sproget selv synes at ånde. Et værk, der minder os om, at poesien ikke altid skal råbe for at blive hørt. “
Weekendavisen skriver:
“I kor med sorgen hører jeg en ubitter sødme i digtenes små, let forskudte positioneringer i og af hverdagene“
Standard skriver:
"udført med præcision og mesterskab."
Asger Schnack skriver:
“stille og med overraskelsens bølger“ (…) “her taler poesien rent og fyndigt og underfuldt.”
Thomas Boberg skriver:
“Hvor er denne bog dog stor og let og tung og knusende mørk og lysende.”
Peter–Clement Woetmann (f. 1985) er digter og dramatiker. Han debuterede i 2005 med digtsamlingen Heldigvis er skoven blevet væk. Siden har han bl.a. udgivet bøgerne Bag bakkerne, kysten (2017) og Blå koral: tys tys dollar (2023).