Idag er der guldregn over byen

Hej venner

Vi udgiver GULD af Victor Boy Lindholm idag, og det fejrer vi i Politikens Boghal (14.11.14) kl 16-19. Der vil være vin og der vil være oplæsning og der vil være sprøde chips og gyldne smil. Så smid lige din krop forbi og lykønsk og hæng og hyl til det runger i dine knogler. Der vil bl.a. være oplæsning ved Niels Henning Falk Jensby og Oskar Sjøgren plus selvfølgelig Victor Boy Lindholm.

Og hvad mere? 

Victor Boy Lindholm skriver bl.a.: 

 

tillykke med de her dage

hvor du siger ikke flere paraplydrinks

ikke flere paraplydrinks 

hvor vi siger ikke flere paraplydrinks

vi tager sol på den græske sandstrand

du drikker pina colada

jeg er solbrun med en sprød bøllehat

ingen ved hvor vred jeg er indeni

i min fit body findes ilden

mountain dew flasken

helt grøn og syg

gul og gylden

som suhken i yemen

ingen ved hvor solbrun jeg er indeni

du siger ikke flere paraplydrinks

det startede på en stol

under sommeren 

nu på stranden med mine paraplydrinks

stranden hvor jeg er alene med mine stemmer

med håbet der glitrer som hvidguld i mine øjne

når søen flyder over med letmælk

der glider lydløst ned i min solbrune krop

søen af økologisk letmælk

der er det græske øhav

venter jeg på stemningen

i den her digtsamling

der gerne skulle være

no matter what i do all i think about is you

 

Peter-ClementKommentar