Louise Glück skrev blandt andet:
Richard Sikens metode er ren manisk impro, med digteren i alle roller: Han er dyret der står lammet i forlygternes lys; Han er også det ræsende køretøj, bilen der ikke stopper, fartens mekanisme. Bogen er bragende fjernlys: slingrende, bidsk, hovedkulds, umættelig.