Tidsrejsedigte er den fjerde samling i den konceptuelle serie afdigte fra forskellige tider, og efterfølger Stenalderdigte, Depressionsdigte og Guldalderdigte fra hhv. 2011, 2014 og 2016.

Digteren Sternberg fortsætter hermed sin udforskning af tidernes tider. Denne gang skriver han fra den tidsrejsendes perspektiv, dvs. sit eget, det er digte, der er skrevet i de mange tider. Historien er som et supermarked, og digter-jegets historie er selv fragmenteret.

Det stramme koncept og den lakoniske stil giver digte, der også - nærmest som en sideeffekt - undersøger træk ved samtiden, i denne ombæring: det rodløse menneskes melankoli.