Hegeru anmeldt i Information
“Hēgeru er alt andet end kedelig, forstår man nok, den siger det næsten direkte, at den ikke vil være en »af den slags lige ud ad landevejen-historier, der foregår et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt«. Den giver plads til fjollede tanker og store tanker, og det er egentlig ret skønt med den blanding. Indimellem kan den bryde ud i berusende, aforismelignende linjer som: »Vi er så små, spinder håbløse prismer, danser ubekymret i det brudte lys.« Eller den kan midt mellem action og filosofi få et måske lidt tomt udsagn som »Livet fortsætter« til at lyde af en masse.”
Sådan skriver Kamilla Löfstrøm blandt andet i sin anmeldelse af Anders Søgaards “Hegeru” i Information 28. juli. Har du abonnement, kan du læse hele anmeldelsen her: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2025/07/nazistisk-krigsforbryder-duel-superhelten-mazu