Man nejer udvalgt til Mikrofest bogklub LÆSEFEST
Næste bog i bogklubben LÆSEFEST er Frida Elisabeth Vitved Jeppesens roman Man nejer.
I beskrivelsen lægger LÆSEFEST ud for fuld skrue i deres beskrivelse af romanen, som vi udgav november sidste år:
Så er der dansk debutroman på plakaten! Nemlig den sorgmuntre og brandgode Man nejer af Frida Elisabeth Vitved Jeppesen, udgivet af Kronstork. Det er realisme med masser af plads til vilde indfald, syrede dialoger og spring i tiden.
Over 205 sider foregår den på kun én dag - d. 24. december, hvor vi bliver inviteret ind i jegfortælleren Saras familieforhold, kærlighedssorger og ikke mindst hendes indre dialog med en svensk konge fra 1800-tallet!
I nyhedsbrevet kan man også læse mere om Man nejer, om Kronstork og få et par bogtips fra Mikrofest.
Kender du ikke LÆSEFEST? Så kig ind på Mikrofest.dk og se hvad du får for 79 kroner om måneden.