Øer

Data: Novellesamling Udgivelsesdato 6/5-16. Vejledende pris: 169 DKR Sidetal: 241 gram

Data: Novellesamling
Udgivelsesdato 6/5-16.
Vejledende pris: 169 DKR
Sidetal: 241 gram

Øer består af fortællinger om fiskere, præster og eneboere - for nogen er tilværelsen i opløsning, andre har valgt livet på grænsen mellem land og hav.

Historierne udspringer af livet på Bornholm og Grønland og tegner et portræt af et Danmark, der sjældent kommer til orde i litteraturen. I åbningsnovellen danner lokalfiskeriets nedtur ramme om en mordscene. En anden novelle udspringer af historien om crooneren Bing Crosbys kamp i 70’erne for at det danske laksefiskeri på Grønland skulle stoppes. Mod sin vilje bliver en fiskers overlevelse til en religiøs begivenhed. Og en serie om Benjamin danner rammen for et mildt konfrontatorisk, men også omsorgsfuldt indblik i et dansk frikirkemiljø.

Vi møder også eneboere. En, der lever på kanten mellem natur og civilisation, en anden med sine mange hunde, en tredje som har fundet glæden ved at vinterbade alene om natten. Vi hører om homoseksuel kærlighed og fornemmer udfordringen i små samfund.

Om Rakel Haslund-Gjerrild

Rakel Haslund-Gjerrild (f. 1988) er opvokset i Nexø på Bornholm. Øer er hendes debut. Hun har gået på Gladiatorskolen og blev udpeget som skrivetalent ved den første Jakob Hansens litteraturfestival i 2014.