Vi planlægger, blandt andet, oplæsninger tre lørdage i foråret og forsommeren – 10 marts, 14 april og 16 juni her på Andys Bar:
I mellemtiden findes indlæg som dette her om arkæologi og feber blandt mange andre om andet her.
Hold jer muntre
I modsætning til Stenalderdigte har Thomas Krogsbøls Jeg er fluen slået hul på både Politiken og Berlingske. Inde i aviserne gemte der sig så, nogle ældre herrer, der ikke er sådan at imponere. Thomas Bredsdorff mener i politiken, at Krogsbøl har hugget dårlige vaner fra urmodernismen ( der tænkes på T. S. Eliots mange intertekstuelle referencer), og at digtene generelt lider af manglende helhed (især: manglende forbindelse mellem titel og digt, uha). Tilgengæld skriver Krogsbøl gode vers. Jørgen Johansen, der siden 1964 har skrevet anmeldelser i Berlingske Tidende, bryder sig ikke om digtsamlingen (to stjerner), som han karakteriserer således:
En henkastet tone og hastige, ofte let absurde indfald og flyvske associationer bærer digtene, der pendler mellem den svirrende lethed og spinkelheden.
Kronstorken kan godt lide henkastede svirrende lette digte.
Christian Stokbro er i Nordjyske heller ikke glad, omend han indrømmer, at hans skepsis primært er funderet i divigerende litteratursyn:
billederne er her og der fine nok, men det kan fra min side ikke blive til andet eller mere end en høflig registrering af kunstnerisk forskellighed i digterens og anmelderens perspektiv.
Lars Bukdahl (Weekendavisen: intet link) har et andet litteratursyn, og han er til gengæld glad:
Pga. sit lige så krøllede som ligefremme poesi-attak kan Krogsbøl skrive digte om Gud og livets mening, der ikke bare fremstår rimeligt sære, men også sært rimelige.
Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad, er mest glad:
”Jeg er fluen” er en elegant cocktail af raffineret humor, billedsproglig slagkraft og eksistentielle temaer.
Youp.
I forbindelse med noget FB-snak om Bredsdorffs ældgamle modernisme, skrev Peter-Clement Woetmann velformuleret:
Bredsdorffs formuleringer hænger i mine mundvige og opløses langsomt til den store forundring: at skulle have som ambition at holde “fast i den synsvinkel, titlen anslår,” er fladt, det er sådan en underlig forestilling om litteratur som harmoni, som rene digte i en uren hud. De kedeligste digtsamlinger (synes jeg) er de rene klare digtsamlinger, der kredser dygtigt i én retning og hurtigt er udtømt i deres egen klarhed – hvem gider vende tilbage til sådanne bøger?
Thomas’ digte erstatter den poetiske selvhøjtidlighed med en poesi i øjenhøjde, der både er morsom, intelligent, og faktisk også skrøbelig (indimellem – hvilket er vildt nok!). Digte som er i dialog med musikken, kunsten og litteraturen, men samtidig digte som man kan læse og have med sig i den dovne hverdag. Det er digte man kan hænge ud med. Som modstand til alt der puster sig op (som balloner). De er sympatisk væren; og hey: vi lever i en tid der har brug for sympatisk væren.
Sympatisk væren herfra!
Sternbergs Stenalderdigte er blevet flot modtaget, der hvor den er blevet modtaget. Desværre har de store aviser åbenbart vurderet den for skæv, men det er jo primært synd for deres læsere, der åbenbart er lidt for lige. Anyways.
Mathies Aarhus hos Litteraturnu.dk læser den hurtigst fem gange, og konkluderer så:
Sternberg behersker den enkle, selvfølgelige stil – den man ikke studser over – samtidig med at han formår at inkorporere små vækkelsesøjeblikke. Punchlines, kunne man kalde dem. Det er god underholdning, men ikke kun sjov og ballade, for gennem digtenes italesættelse af en anden og alternativ verden opstår en civilisationskritik, som er reel og tankevækkende
Christian Stokbro fra Nordjyske er under overskriften Charmerende enkelhed en smule skeptisk overfor det nedbarberede sprog, men ender som glad:
Sternberg skriver enkelt, næsten for enkelt, og sprogligt er der på den ene side ikke meget at komme efter, ikke meget energi, men på den anden er det altså denne enkelhed, der uundgåeligt charmerer denne læser.
Lars Bukdahl ser i Weekendavisen (uden link) didaktisk potentiale:
Stenalderdigte er i al benet beskedenhed en voldsomt unik og forunderligt vellykket digtbog; hvornår har man ellers mulighed for at anbefale eksperimentel undergrundspoesi til folkeskolens historieundervisning?
Kronstorken kan kun være enig.
Imorgen, den 25 november, på Mayhem, Ragnhildgade 1, klokken 20.00. Claus Handberg og Micheal Mørkholt står for musikken. Og JEG ER FLUEN har selv en spilleliste i sig. Så hop eventuelt på cyklen, det bliver roligt og råt med øl og snacks i novemberaftenen.
LAD OS KØBE EN BRO
tankerne
forstyrrer blæsten
skønheden
er lidt trist idag
flagene må blafre
som de nu kan
døren klapre planløst
bolværksmatroserne
tage huen af
der købslåes
om et åndedrag
Det her digt og andre gode er i bogen. På næste fredag, den 25, er der udgivelsesfest på Mayhem. Det kommer der lidt mere info om snart. Bogen kan købes med lidt rabat til festen. Ellers sender vi den med posten for 125, hvis man køber den her.
Her er der mere om JEG ER FLUEN.
Og et digt mere:
TRANSMISSION
tomheden
synes at stå i forbindelse
med andre tomme områder
dem der gravede brønden
er døde
kvinderne
med blomster i håret
smykker sig
med andre arters kønsorganer
hos de gode folk fra litteraturnu: “Sternberg behersker den enkle, selvfølgelige stil – den man ikke studser over – samtidig med at han formår at inkorporere små vækkelsesøjeblikke. Punchlines, kunne man kalde dem. Det er god underholdning, men ikke kun sjov og ballade, for gennem digtenes italesættelse af en anden og alternativ verden opstår en civilisationskritik, som er reel og tankevækkende.”
I dag udkommer Sternbergs Stenalderdigte. Anskaf dig den ved receptionen (100 dask) eller bestil den fra vores butik (125 kølige inkl. forsendelse).
Stay cool.
Så! er det blevet muligt at bestille Stenalderdigte i vores butik. Ved bestilling frem til torsdag den 3. november bliver bogen sendt afsted den 3. november – så sku den gerne være fremme på udgivelsesdagen.
I anledning af at vi (Kronstork) udgiver Sternbergs Stenalderdigte inviterer vi på en lille reception i Møllegades Boghandel på fredag den 4. november. Her vil vi byde på en Gammel Dansk og receptionstilbud på bogen, som det hele handler om: Den første bog skrevet i stenalderen: Stenalderdigte. Her er et digt fra bogen:
jeg bruger tingene
som de er
ting der er hårde
bruger jeg
hårde
ting der er bløde
bruger jeg
bløde
sten
slår jeg med
græs
ligger jeg på
Alle er velkomne. Kom og hils på.
kh
Kronstork
Nye kommentarer