I skyggen af is

I skyggen af is

149,00 kr.

Ny udgave og ny pris.

2. udgave er baseret på værket “I Skyggen af is”, der udkom i forbindelse med udstillingen Drømmebøger på Det Kongelige Bibliotek .

"I skyggen af is" fremstår som et produkt, men næsten med den omvendte logik i forhold til almindeligt produktdesign: Det første øjnene møder er en neutral, hvidgrå æske med banderole. Inde i æsken ligger fem genstande, som er emballeret i blankt, hvidt papir. Man kan skimte noget gennem emballagen, og for at komme ind til det, er man nødt til at rive papiret i stykker. Bag papiret finder man et endnu mere blankt cover: grønt, gult og pink, grønt og mørkebrunt, hvidt og lysebrunt, rødt og gult, gult og råhvidt. Ingen tekst. Tekst er der inde bag coveret i form af et lyrisk forløb - en digtsuite - der forholder sig til det, som det enkelte covers farveflader henviser til: fem ikoniske is. Det virker næsten som en omvendt reklame, en drømt reklame, der er pakket ind i den blanke, hvide emballage og lagt ned i den neutrale, hvidgrå æske med banderolen. Men det er det ikke. Det er digte.

Antal:
Tilføj til indkøbskurv

Trykt på Munken Cream
Sat med Helvetica Neue
Tryk/produktion Kartonnagefabrikken, Bue P. Peitersen og Toptryk Grafisk
Design af Bue P. Peitersen

5 små digtsamlinger i en boks udgivet i forbindelse med udstillingen Drømmebøger - arrangeret af Foreningen for boghaandværk, Lille Bogdag og Mikrofest.

1. udgave findes i 55 eksemplarer og er udsolgt fra forlaget
ISBN: 978-87-93206-57-1

2. udgave findes i 125 eksemplarer
ISBN: 978-87-93206-63-2