Simple dage er Sternbergs til dato mest personlige digtsamling.

Samlingen kredser om kærligheden i nuet og om de forhold, der var i fortiden. Og på den måde kommer det lige så meget til at handle om at finde et sted i verden, hvor man kan være.

Det er digte om at være i forhold og om at miste. Det er digte om at ville kærligheden, og det er digte om det fælles vilkår, at vi allesammen har mennesker, vi engang var tætte på, men som vi nu i stedet bærer med os. Og hvordan gør vi så det?

Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem.

Weekendsavisen skrev blandt andet:

“Den fineste kunst i bogen er, (…), at flytte de allernærmeste øjeblikke rundt i forhold til hinanden for at celebrere og illuminere selve det dirrende nu.”

Politiken skrev:
”Det er simple, men også komplicerede dage. Og så er Sternberg som altid bare eminent til små digte”.