Politiken, Information og EKKO skriver om Sebastian Cordes nye essay

Vi har plukket et par uddrag fra anmeldelser af “Verdens bedste film”

De første anmeldelser er kommet og i Politiken får bogen 5 hjerter og vi har plukket følgende citat ud: 

"Sebastian Cordes har skrevet en vidunderlig bog om verdens bedste film, den belgiske 'Jeanne Dielman'. Det bliver en samtalebog i anden potens." 

De er også glade på Information. Her slutter anmeldelsen: 

"Med sin åbne, løse struktur lykkes bogen med noget ganske imponerende, nemlig både at fordybe sig i Chantal Akermans værk og associere frit, at være på én gang nørdet og imødekommende. Det er en tankevækkende bog med mange ind- og udgange."

Ekko var tidligt ude og gav 5 stjerner med blandt andet følgende ord: 

"Essayet er en lang, Proust-agtig stream of consciousness" (...) "Man mærker forfatterens pulsslag og bliver revet med"

Essay, 246 sider, 249 kroner; udkom 17. februar 2025
Køb den i din lokale boghandel eller fx hos os 
Kronstork boghandel

Erik Scherz Andersen
"Den røde hane" findes nu som lydbog

I februar måned skal læsekredse på biblioteker landet over læse Den røde hane af Ingrid Nymo. Det skyldes nomineringen til DR Romanprisen 2025. I samarbejde med Saga findes romanen nu som lydbog - indlæst af skuespiller Anne Vester Høyer. 

Lyt til den her:
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A140194166

Eller find e-bog versionen her: 
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A138108732

Udsnit af omslag. Siw Ranis lavet maleriet på forsiden til Den røde hane.

Erik Scherz Andersen
Verdens bedste film - nyt essay af Sebastian Cordes

Foto af Sebastian Cordes krediteres Peer Jon Ørsted. Se flere pressebilleder

Filmmagasinet Sight & Sound laver hvert 10. år en afstemning blandt verdens filmkritikere for at finde de bedste film i verden. I 2022 blev det kontroversielle valg filmen "Jeanne Dielman, 23, quai du commerce, 1080 Bruxelles", der dermed slog Alfred Hitchcocks Vertigo af pinden. Dermed blev Chantal Akerman første kvindelige instruktør på førstepladsen, siden indførelsen af afstemningen i 1952.

Fredag 17.01. udkommer Sebastian Cordes essay "Verdens bedste film" (246 sider). Den handler om filmen, Akerman, feminisme, film, omsorgsarbejde, holocaust, New York og meget mere. Omslaget er lavet af Lars-Emil Woetmann inspireret af Chantal Akerman bog "No home movie". Bogen skifter smukt mellem essay med sort skrift og gengivelse af sekvenser fra filmen i blå skrift og dertil kommer enkelte blå sider med citater.

Bestil bogen