Mira Gonzalez’ (f. 1992) debutdigtsamling jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen handler om de små og store følelser, om hvad forskellen er på at være en selvstændig og en ensom person. Men især handler den også om hvordan disse følelser opstår i en verden (eller i en person), der både indeholder piller, porno, klimabevidsthed, små saltede snacks, barndomsminder om forladte bamser og bygninger og intime akavede øjeblikke på bagsæder af biler.

Det er digte om kærlighed, tilfældig sex, stoffer og mismod, der ærligt, længelsfuldt og præcist optegner en afstand til det succesfulde normale liv.

“samlingens konstellation af glimt og splinter fra en sønderbombet, smertebedøvet ungdomseksistens i nutidens Los Angeles er allerede i sig selv resultatet af en stor styrke, styrken til at skrive om det hele, hele den store grimme pakke.”

— Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken

”Mira Gonzalez’ bog bringer den eksperimenterende poesi ind i internetalderen med mørke, distinkt kvindelige riffs om ambition, depression og kærlighed” – Lena Dunham i the Guardian.

Digtsamlingen er oversat af Caspar Eric og udkom i 2015. Den er desværre udsolgt fra forlaget.